Om Manfreds

Teamet bag Relæ, med Christian F. Puglisi og Kim Rossen i spidsen, kastede sig for et par år siden over det tidligere Gofood for at levere kvalitets-mad til de lokale Nørrebro’ere.

Fokus ligger på rustik hverdagsmad, hjulpet på vej af moderne teknikker og råvarer af højeste kvalitet, som vi henter de samme steder som på Relæ. Biodynamisk grønt fra Kiselgården og Birkemosegaard, okse fra Mineslund, gris fra Hindsholm, lam fra Havervadgaard og urter fra skoven.